Fra Tropic til Torrey i Utah

Utah er stor, meget stor, men der bor kun lige over 3 mill mennesker på et kæmpe område. Der er derfor en masse steder der er meget øde. De sidste dele af Utah kom først på landkortet for 100 år siden – indtil da var kortet “sort” – og når man er på roadtrip kan man virkelig føle at der er meget plads. Der er masser af nationalparker, som fx Bryce Canyon, men også over 50 drevet af staten Utah. Så her kører vi fra Fra Tropic til Torrey i Utah

Tropic

Retro tankstation i Cannondale, nu nedlagt

Lige neden for Bryce Canyon ligger Tropic, Henrieville og Cannondale. Oprindeligt grundlagt af Mormonerne. Du kan stadig købe Mormons Bibel henne i den lokale, men som så mange andre steder er der nye tider der. Man kan købe masser af lokalproduceret øl og vin og religionen er ikke særlig synlig.

Markvanding der ligner hvid sne. Selv om det frøs var det dog ikke det der lavede “sneen”

Kodachrome National State Park

Lige uden for Bryce ligger Kodachrome State Park. Den er opkaldt efter en (tidligere) meget brugt film fra Kodak! Ja det passer! Navnet tilfaldt parken efter et fototeam fotograferede Chimney Rock i denne park i starten af 50’erne!

Parken er, som mange andre særdeles velorganiseret, med afmærkede ruter og angivelse af sværhedsgrader etc. Da vi have vandrestøvler med, nuppede vi lige en længere rundtur hvor man også kommer lidt op, og hvor der er langt at kigge ned!

Chimney Rock i Kodachrome State Park

Udsigten kan være imponerende når man hiker i Kodachrome State Park

En dansk hiker (Her fru I. Jensen) på vej ned fra højderne

Escalante Petrified Forest

Utah har også sin egen forstenede skov. Den er ikke så stor som den i Arizona, men den er der, og der er gode muligheder for gode (og udfordrende) vandreture. Kort fortalt møder man en masse træ, der ikke mere er træ. Træet er ikke mere træ, da det er erstattet med silicium for en hel masse millioner år siden.

Hovedvej 12

Vejen fra Tropic til Torrey i Utah er temmelig ny. Tur til Boulder City (Boulder er ret lille – 230 indbyggere) blev bygget under depressionen i 30’erne, og er intet mindre end en fatastisk køretur gennem et råt klippelandskab. Den sidste del til Torrey nær Capitol Reef National Park, blev først færdig i 1985 – indtil da var det enten en omvej på 300 km eller 50 km på muldyrryg, der kun var åben om sommeren.

Sending
User Review
5 (2 votes)

Kommentér gerne/Comments here Please

%d bloggers like this: