Den store lysfest? Test af to Mitakon optikker

Zhongyi Makinon 24mm F1.7 og 42.5mm F1.2

Zhongyi Makinon 24mm F1.7 og 42.5mm F1.2

Test af Mitakon 24mm f/1,7 og 42,5mm f/1,2 til Micro Four Thirds

Jeg har modtaget disse to optikker til test direkte fra producenten. Begge er fra en testserie, serienumrene er hhv 00002 og 00007. Jeg har modtaget dem uden indpakning bortset fra en nydelig stofpose til hver. De versioner jeg har modtaget, er til M43, men de skulle også komme til andre fatninger da de begge dækker Aps-C sensorarealet – nærmere betegnet SonyE og Fuji.

Baggrunden

Begge optikker er 100% manuelle. Ud over at du selv skal stille blænde og afstand, betyder det også at der ikke bliver ført noget som helst over til kameraet af de indstillinger du har lavet. På den lidt længere bane betyder det også at du sikkert skal ændre arbejdsvaner når du har fat i disse to stykker glas fra ZY Zhongyi Mitakon.

FremtoningZhongyi Makinon 24mm F1.7 og 42.5mm F1.2

Begge er fremstillet med huse i metal og giver et særdeles solidt indtryk. Begge føles som en god “håndfuld” hvor kvaliteten er i orden. De medfølgende beskyttelseskapper burde dog udskiftes. Selv om det måske er en mindre ting, er det irriterende at have med tilbehør at gøre, der enten ustandseligt falder af eller ikke kan sættes på uden bøvl. Jeg fandt nogle i skufferne der er bedre.

Umiddelbart er det ret lækkert at betjene begge. Afstandindstillingen glider let og ligeså blænden. På begge optikkerne er blænden uden klik, så det er lidt på “gefühl” at stille blænden mens du arbejder med dem, specielt på de små åbninger.
På 42,5 mm’eren sidder afstandsringen bagpå og på 24 mm’eren foran blændeindstillingen. Det er ikke særlig konsekvent og jeg har skullet vænne mig til at fokusere med ringen helt tæt på kamerahuset med 42,5 mm’eren

Fatningen til kameraet passer perfekt, men jeg ville da have ønsket mig en lille rød plet på begge, så det havde været lidt hurtigere at sætte optikkerne på.

Til hvilket brug?

42,5 mm’eren er perfekt til portrætter, og den store blændeåbning giver en masse muligheder hvis du arbejder med eksisterende lys og lille dybdeskarhed. Og den er lille ved den åbning også ved m43 formatet.

24 mm’er har på selve frontafsnittet indprentet “Freewalker” – et eller andet med streetphotos? Jeg er selv ejer af en Lumix 20 mm 1,7. Direkte sammenlignet er Freewalkeren noget større, tungere, men helt uden plastic og elektronik. Hvis du vil bruge den ude i lidt lys, skal du kende dit kamera rigtig godt og kunne ændre indstillinger manuelt i øjeblikket.

Betjening

Afprøvning er for det meste foregået på et Olympus OM-1 hus, men jeg har også haft begge på et Lumix Gm-1. I forhold til oplægget har der ikke være problemer mht teknikken, ud fra det givne.

Jeg har ændret arbejdsmetode på nogle måder. Normalt kører jeg på blændeautomatik, hvor jeg selv piller ved indstillingerne ud fra mine optikkers formåen – om nødvendigt kører jeg også med fast ISO. Det kører til dels fint med disse to optikker fra ZY. I søgeren får jeg et klart billede af det jeg vil skyde, men uden at kunne se indstillinger jeg har lavet, da der ikke er forbindelse til huset. Når jeg blænder ned, ser jeg det jeg får på godt og ondt 😉

Zhongyi Makinon 24mm F1.7 og 42.5mm F1.2Jeg havde fokuseringsproblemer, eller rettere sagt, jeg måtte finde en ande måde at fokusere på, på de store blændeåbninger. Jeg bruger her normalt min autofokus kombineret med manuel finjustering. Denne finjustering foregårret let på min EM-1. Når jeg rører ved afstandsindstillingen, der sidder foran, får jeg på min søger en 10x forstørrelse af centrum af billedet. Smart ved små finjusteringer. Dette virker ikke på optikker der ikke snakker sammen med kamerahuset. Jeg har så sat en af mine Fn-knapper op til at gøre det samme – altså forstørre søgerbilledet når jeg finjusterer og så komme tilbage til normal søgertilstand ved endnu et klik. Det fungerer egentlig helt godt, også ved svagere lys, men hvis du er typen der skyder på livet løs, er det ikke sikkert dettte er en løsning for dig. Det tager sin tid at komponere –  forstørre – stille afstand – køre tilbage til normal skærm – komponere – skyde. Hvis motivet ikke er arrangeret “og bliver på sin plads” er der god chance for at dit motiv kan være over alle bjerge inden du når at få dit præmiefoto.

Jeg fotograferer en del koncerter, hvor der heller ikke er for meget lys og hvor det er en fordel med stor blændeåbning. Her er det helt håbløst at bruge metoden beskrevet i forrige afsnit. Kunstneren har, i næsten alle tilfælde, flyttet sig inden du har nået at stille skarpt.

Kvaliteten af billederne

Jeg kan sagtens leve med lidt besvær og betjeningsmæssige “specialiteter”, hvis det der kommer ud fra min sensor er noget jeg kan arbejde videre med. Fx betyder det meget at farverendering og bokeh er god.

Begge optikker giver, selv i min søger et ret klart indtryk af ikke være knivskarpe. Derimod er der som udgangspunkt en fornem bokeh, hvilket sikkert bl.a. skyldes at der er 9 lammeller i blænden, sammen med optikkens konstruktion?

Farverenderingen betyder for mange en del. Det er også en af årsagerne til at Leica er det foretrukne mærke hos mange fotografer – uden jeg dog skal sammenligne her. Begge optikker renderer ret normalt, men uden ret meget gang i farverne. Mine Olympus optikker er klart bedre her, men også de jeg har fra Panasonic giver et noget mere levende indtryk direkte fra kassen. Du kan selvfølgelig gøre en masse selv i efterbehandlingen, så det kan komme til at se rigtig fint ud.

Mht. bokeh er begge optikker rigtig fine. Specielt 42,5 mm’eren giver en nydelig bokeh ved de store åbninger, blød og uden ret mange spor af blændelameller.

Jeg er ikke Pixel Peeper, men kan godt lide at mine billeder er skarpe der hvor jeg ønsker de skal være skarpe. Selv om jeg kører med en stor blændeåbning vil jeg kræve at der er mindst et sted hvor jeg kan se at der er noget der “trænger igennem”. 42,5 mm’eren virker selvfølgelig ved fuld åbning, men der er ikke så meget at råbe hurra for før der er blændet ned til mindst f 2 og gerne ned til f 2,8, og så er fordelen ved den store lysstyrke gået fløjten. Der er udpræget uskarphed i kanterne, hvilket kan/kunne være en fordel, men i tilfældet hvor centrum ikke giver valuta for pengene, er det svært at elske dette. Blød rendering er det man kan sige, hvis det skal være lidt positivt – men helt skarpt er det desværre ikke. Jeg bruger selv en Olympus 75mm 1,8 til portrætter, og selv om den hverken kan sammenlignes mht pris og specs, befinder den sig i et helt andet univers. v. 1,8 er Olympussen en helt anden sag mht optisk kvalitet.

24 mm’eren er lidt bedre optisk. I det hele taget en lidt nemmere optik at have med i tasken. Bare det at afstandsindstillingen sidder forrest på optikken, gør den lidt nemmere at arbejde med. Men: direkte brugt til gadefotografering, hvor der er brug for stor blændeåbninger, er det ofte for langsomt at bruge denne, ellers dejlige optik. Er der mulighed for at blænde ned, er der ingen indvendinger fra blænde 2,8 til 4, men til den spontane, kan man godt kræve mere. Jeg har prøvet optikken til lidt flere formål og har bemærket en ret stor grad af fortegning af rette linier. Barreldistortion’en er fremtrædende over hele blænderegisteret, samt uskarphed i kanterne. Det bliver sikkert ikke bedre i udgaverne til APS-C sensorerne.

Optisk når den heller ikke min Panasonic Lumix 20mm f1,7 til sokkeholderne, selv om den absolut ikke er dårlig. Jeg har også haft Olympus f1,8 25mm på huset og her er indtrykket noget af det samme.

Testbilleder

Makinon 42,5mm F1.2

Makinon 42,5mm F1.2

Makinon 42,5mm F1.4

Makinon 42,5mm F1.4

Makinon 42,5mm F2

Makinon 42,5mm F2

Makinon 42,5mm F2.8

Makinon 42,5mm F2.8

Makinon 42,5mm F4

Makinon 42,5mm F4

Makinon 24mm F1.7

Makinon 24mm F1.7

Makinon 24mm F2.8

Makinon 24mm F2.8

Makinon 24mm F4

Makinon 24mm F4

Makinon 24mm F5.6

Makinon 24mm F5.6

Makinon 24mm F8

Makinon 24mm F8

Coatning

Ingen af linserne er behandlede med coatning for at forhindre overstråling. Det betyder at, du kan komme ud for en masse overstråling, selv i normal belysning hvis du er så uheldig at være placeret et sted hvor en lille smule lys stråler ind. Dette kan du selvfølgelig vende til en fordel hvis du er typen der vil eksperimentere med reflekser og overstrålinger – det er ikke det der mangler.

Vignettering

Generelt er der ikke meget vignettering når optikkerne sidder på m43. Der er heller ikke mere kromatisk aberration ved fuld åbning end den er til at fjerne i efterbehandlingen, og den forsvinder ret hurtigt ved nedblænding.

Noget for dig?

Beskrivelse med video fra producenten 

Og her kan du bestille begge optikker

Shenyang Zhongyi Optical and Electronic Company (ZY Optics) is a leading Chinese camera lens & adapters manufacturer. We currently manufacture and distribute lenses and lens turbo adapters under the brand name of ‘Mitakon’ & ‘Zhongyi’.

Ren netpris Mitakon 24mm f/1.7 = $349.00

Ren netpris Mitakon 42.5mm f/1.2 = $399.00

Plus
Mitakon 42,5 mm f/1,2
Minus
Mitakon 42,5 mm f/1,2
Flot forarbejdning
Meget lysstærk
Flot bokeh
Manglende skarphed

Plus
Mitakon 24 mm f/1,7
Minus
Mitakon 24 mm f/1,7
Flot forarbejdning
Pæn lysstyrke
Fokus ned til 0,2 m
Mangler skarphed
Fortegning
Manglende coatning giver overstråling

Den store lysfest? – Konklusion

Begge optikker er interessante for den der ikke har noget imod at køre manuelt. Forarbejdningen er rigtig flot i metal. ZY Mitakon’erne er ikke dårlige, og så specielle at de er en overvejelse værd i deres prisklasse. Inden du anskaffer dig disse bør du dog overveje de alternativer der er fra andre producenter. Men det blev ikke helt den store fest i denne omgang. Der skal mere til ved de store blændeåbninger.

Sending
User Review
0 (0 votes)

Kommentér gerne/Comments here Please

%d bloggers like this: