Skildpadder og fyrtårn? I Rom?

Piazza Popolo

Piazza Popolo jazzDet er folkets plads. Det er her de mærkeligste ting kan finde sted. 1. januar var der marchorkestertræf i den ene ende. I Italien er det ikke musik med finesser. Nej de giver den hele armen med tambourkorps, larmende trommer og messingsuppe og spiller om kap på livet løs. Det var dog det inviterede sækkepibeorkester fra London der vandt i lydstyrkekampen.

Henne ved obelisken spillede et amerikansk jazzorkester på livet løs. De var mindst hundrede år alle sammen og havde det meget sjovere end musikken lød. Specielt det eneste kvindelige medlem, bassisten, var sej.

Piazza Popolo tambour

Oppe over Trastevere

The Fontana dell’Acqua PaolaFyrtårn i RomLige nu er Trevifontænen ved at blive sat i stand, så der er ikke meget andet end stilladser at se. Hvis man vil se en fontæne kan man bare tage turen op i parken mellem Trastevere og Vatikanet. Der er meget at se. Bl.a. Fontana dell’Acqua Paola der er lavet af en af paverne. Der er også en fantastisk udsigt ud over næsten hele byen, hvis det da ikke lige er tåget den dag. Så kan fyrtårnet måske være en lille hjælp. For der er et fyrtårn, skænket af Argentina, der knejser over hele byen, så alle skibene kan se deres vej – eller rettere kunne, for der er stort set kun turistbåde tilbage.

 

 

 

 

Skildpadder i parken

Villa Borghese
Villa Borghese med park er et yndet udflugtssted for Romerne. Man kan se familier, der i ro og mag, nyder solen, klapper hunden og indtager den medbragte frokost, mens de ignorerer de omvandrende sælgere af blandet herkomst – i denne tid er det mobiltelefonselfiestativer de sælger.

Bag i parken, på den anden side af den vej der skærer igennem, er der er en sø med et græsk tempel. Søen er netop blevet restaureret efter at have været groet næsten til. I søen er der et græsk tempel (!!!), og sjovt nok kan man også underholde sig selv med at tælle skildpadderne i søen. Dem er der en masse af i søen.

Villa Borghese

Sending
User Review
0 (0 votes)

Kommentér gerne/Comments here Please

%d bloggers like this: