San Francisco – op og ned og op igen

Den meget stejle Lombard Street, San Francisco,

Den meget stejle Lombard Street, San Francisco,

San Francisco ligger ud til Stillehavet, men er formet omkring flere bugter. Når man bevæger sig rundt i byen kommer der det ene udsyn efter det andet, da terrænet er meget kuperet. Sporvognene er kabeldrevne da de skal over nogle ret kraftige stigninger for at komme fra en bydel til en anden.

Fordi byen ligger til havet på mange sider er der mange havnepladser. Det mest “berømte” er Fisherman’s Wharf, der i dag nok er mere tivoli-land end en havn. Udsigten fra de yderste moler er dog skøn – man kan se både Alcatraz og Golden Gate Bridge. Der var også plads til søløver i havnebassinet, men de var der ikke rigtigt, da vi gik forbi.

Kabelsporvogn - meget eftertragtede af turisterne

Kabelsporvogn – meget eftertragtede af turisterne

Alcatraz

Alcatraz i San Francisco

Alcatraz i San Francisco

Alcatraz var oprindeligt en del af forsvaret omkring San Francisco opført i midten af 1800-tallet. I 1900-tallet blev stedet bygget om til militærfængsel. I 1934 åbnede det Alcatraz, hele verden kender fra en række film. Enkelte fanger var så farlige, at de blev sendt direkte til Alcatraz. Blandt dem var Al Capone (1934-1939) og George “Machine Gun” Kelly (1934-1951). I de 29 år Alcatraz var nationalt topsikret fængsel nåede 1.545 fanger at være bag tremmer der. Kun 14 fanger forsøgte at flygte og det mest berømte flugtforsøg skete i 1962, da det lykkedes 3 fanger at flygte og komme ud i friheden. Fangerne brugte regnfrakker til at flyde på, men de druknede efter al sandsynlighed i San Francisco Bay i forsøget på at komme over til fastlandet – selv om deres lig aldrig er blevet fundet.

San Francisco skyline med Golden Gate Bridge

San Francisco skyline med Golden Gate Bridge

Golden Gate

Udsigt over Sanfracisco skyline fra Golden Gate

Udsigt over Sanfracisco skyline fra Golden Gate

Golden Gate er om noget et verdenskendt ikon, der er kendt af alle som San Franciscos kendetegn. Broen blev indviet i 1937. Golden Gate er en klassisk hængebro med en længde på 2.737 meter fra “kyst til kyst”. Den rødbrune bro, der kaldes gylden, blev i 2012 renoveret for en mindre formue. Blandt andet blev broens mange stålkonstruktioner forstærket, så de kan klare et kraftigt jordskælv, hvis – eller rettere når – det på et tidspunkt rammer San Francisco.

Fakta
Disse fotos er fotograferet med et Olympus OM-D EM-1 med 12-40 mm pro optikken. Efterbehandling i Lightroom og Photoshop.
Painted Ladies victorianske  huse i San Francisco,

Painted Ladies victorianske house i San Francisco,

San Francisco’s Painted Ladies

Dette er den amerikanske betegnelse for arkitekturen for de viktorianske  huse og bygninger, der er malet i tre eller flere forskellige farver for at fremhæve de mange forskellige arkitektoniske detaljer. I perioden 1849 til 1915 blev der bygget ca. 48.000 viktorianske huse, men i 1906 blev mange af husene dog ødelagt af jordskælvet. Husene er meget attraktive og ekstremt dyre.

Painted Ladies victorianske  house i San Francisco,

Painted Ladies victorianske house i San Francisco,

Painted Ladies victorian houses in San Francisco

Sending
User Review
0 (0 votes)

Kommentér gerne/Comments here Please

%d bloggers like this: