Roms gader ved vintertide

Trastevere

SLene og Frank i Rom - selvportrætå er vi der sørme igen. Det er anden gang i år vi er i Rom. Denne gang har vi lejet en lejlighed i Trastevere, på den “anden side” af det hele. Det er lidt koldere end sidste gang, men det gør ikke så meget da vejret er dejligt og solen skinner fra en klar himmel.

Hvis man kigger godt efter på billedet th. står vi der begge to – Lene og Frank. Vi har varmt tøj på, da det af og til blæser en halv pelikan gennem de smalle gader. Det er folk ret ligeglade med hernede, fx er der mange der sidder på udendørs caféer uden at være rygere.

Kun lidt jul endnu

Trasteveres gader om natten

Der er selvfølgelig juleudsmykning i gaderne, men det store show er der ikke noget af (endnu). Italienerne selv giver først gaver til Hellig tre Konger og hygger sig ellers som de plejer, dog med lidt stjerner i gaderne og en del genbrugs-plastic julepynt til ære for turisterne. Her et lille billede fra Trastevere.

Campo dei Fiori som altid

Campo dei Fiori

ArtiskokkerGiordano Bruno knejser som altid over markedsboderne på Campo dei Fiori. Varerne er næsten de samme, dog er grøntsagerne sæsonbetonede, med et godt udvalgt af artiskokker fra Sicilien. Indimellem bliver der talt dansk – og andre sprog, men selvom pladsen i dag er et tilløbsstykke for turister, er der stadig lidt af det originale præg tilbage. Bruno er helt den samme i sin mørke statur.

Santa Maria in Trastevere

Santa Maria in Trastevere

Rom - grafittiLige rundt om hjørnet har vi en af de ældste kirker i Rom. Den sørger for at holde os orienteret om hvad klokken er – hele natten hvert kvarter. Godt den kan passe på os. Kirken er udsmykket med gamle mosaikker i byzantinsk stil. Hvis man vil se dem, skal lyset i kirken tændes, hvilket kan lade sig gøre ved at stoppe en Euro i en automat. Tre minutters lys, indtil den næste forbarmer sig. Kirken fattes penge.

Sådan er der så meget

Uden for er det det samme organiserede kaos. Man har for længst opgivet at holde grafittien fra husene, så nu er “kunsten” en integreret del af bybilledet. Kan man ikke lide denne most, kan man blot se op til man får ond i nakken. Der er så mange små steder romerne hygger sig på, bare ikke lige nu på denne årstid.

Tage i Trastevere

Kommentér gerne/Comments here Please

%d bloggers like this: