Fruita Valley i Grand Capitol Reef
Grand Capitol Reef i Utah, USA, blev et national monument i 1937, og nationalpark i 1971.
Parken besidder unikke geologiske formationer, vigtige arkæologiske fund, forskellige planter og dyresamfund og er hjemstedet for nogle af de første Mormonpionerer. De fulgte floden Fremont ind i Dalen, som de kaldt Fruita Valley, hvor de anlagde frugtplantager og ellers dyrkede til dagen og vejen. Starten var ikke så svær for dem her, da der på stedet allerede var anlagt kanaler af indianere, der tidligere havde boet på stedet. Dalen blev dog senere opgivet som fast bosted, da det simpelthen ligger for afsides, til at handel kan foregå ubesværet. Først i 1985 blev en ny vej anlagt fra Boulder, der muliggjorde forbindelse pr. bil hele året rundt.
Efterårsfarver i Fruita valley med bjerformationer i baggrunden
Mormonerne, der indvandrede i 1880, plantede mange æbletræer, ferskner, pærer og abrikoser. De lavede vandingsanlæg og byggede en lillebitte skole. Man kan stadig se skolen og smedjen.
Mormonernes gamle skole, der blev lukket 1942
Scenic drive
Capitol reef er en enorm stor park. Når man kører ud af scenic drive bliver man hele tiden overrasket over at det kan blive flottere. Udsigten er betagende og man bliver igen forundret og ydmyg over hvor utrolig smuk naturen er.
Her er det Chimney rock, blot en af de mange store klippeformationer
Vandrestier
En fantastisk slugt til en vandretur
I Capitol Reef er der mange afmærkede vandrestier. Vi valgte at gå på en sti i en flere kilometer lang slugt hvor vi bl.a så petroglyffer og enestående vandhuller som lå højt oppe på plateuaet ved siden af stien. Det krævede så lidt brug af benmuskler at kravle op af klippesiden, men var alt besværet værd.
Petroglyffer er udskæringer og malerier som er lavet af de mennesker der levede omkring 300 til 1300. De var forfædre til de nulevende Hopier, Zunier og Paiuter stammer
Turen var temmelig hård men det var det værd, da vi først var kommet op og havde nydt udsigten.
200 m op ad klippevægen fandt vi disse vandhuller
Ved vandhullet fandt vi den her på størrelse med en tommelfingernegl
Enkelte steder gror disse vinterhårde kaktus
Petroglyffer er udskæringer og malerier som er lavet af de mennesker der levede omkring 300 til 1300